Alment supersproglig

lørdag den 15. oktober 2011

Hvad betyder bowler og baws? Og deres etymologi.

Forskellige ord brugt i rap, der findes i formerne: bowler, baller, prowler, og sikkert mere. Baws er blot en sideform til engelsk boss (hvorfor ikke også bows?), og baws virker på dansk næsten som et adjektiv. Mere er der ærlig talt ikke at sige om baws, men det andet ord og dets forskellige staveformer er meget mere interessante.< /br>
Bowler er en egentlig en variant af engelsk baller. Den har altså ikke noget at gøre med bowling! Men nok nærmere

[ikke færdigt]

fredag den 5. august 2011

"Ikke mindre end" i ledsætninger.

Dette gælder da også for "ikke mere end".

Det ser nemlig ud til, at det som fast kan overvinde den almindelige placering af "ikke" i ledsætninger.

Nogle eksempler fra KorpusDK:
...der kan man jo se, at der er ikke mere end 70, 80 og op mod...
...og de viser, at der er solgt ikke mindre end 250.000 spil verden over.
...at der findes ikke mindre end 40 minutters færdig film fra den mytologiske film.
...at Disk Doctor fandt ikke mindre end 3 grundlove...
...at han får ikke mindre end 23,7 procent...


Hvor man også i stedet kunne bruge bruge denne formuleringer, hvis man ser bort fra selve det omtalte faste udtryk:
...at der ikke er (solgt) mindre/mere end...
...at der ikke findes...
...at Disk Doctor ikke fandt mindre end...
...at han ikke får mindre end 23,7 procent...


Vi ser, at negationen i ledsætningen altså ikke er at finde på pladsen lige før verballedet.
Formuleringen med det faste udtryk virker dog ikke til at være forkert, og der ser ud til at fungere bedre i nogle tilfælde.

mandag den 4. juli 2011

Taksonomiske niveauer i sproget

Det er efterhånden et stykke tid siden, men vi havde et AT-projekt, hvor der opstod diskusioner om, hvordan problemformuleringen og især problemstillingerne (som vist for nylig er blevet omdøbt til underspørgsmål) bør formuleres.

Først er der diskussionen, om det skal formuleres som spørgsmål eller vha. imperativ; altså "redegør for, hvad X er" og "diskuter, hvilken betydning X havde for Y". At problemstillingerne angiveligt skulle være omdøbt til underspørgsmål, medførte, at de fremover skal formuleres som spørgsmål. Det var dog en let omformulering ("redegør for, hvad X er" → "hvad er X?" og "diskuter, hvilken betydning..." → "hvilken betydning...?").

Men de store konflikter opstod, da én af lærer ikke var helt tilfreds med, at de analyserende spørgsmål blev formuleret vha. "hvordan". Hun opfattede det som værende på redegørende niveau. Det førte til en del diskussion, men det endte med, at vi blev bedt om at bruge hv-ordene adjektivisk, altså hvilken, f.eks. hvilke argumenter, hvilken betydning osv. Dette er da også en god måde at holde fokus på.

tirsdag den 1. marts 2011

Hvad er det egentlig for nogle sprog, der er på Google Translate?

Kom til at undre mig lidt over, hvad der ligger til grund for valget af sprog til Google Translate? Min umiddelbare tanke var at se på, hvor mange der taler de forskellige sprog.

Jeg her vil lave lister og sammenligne, men jeg vil se på de afvigelser og uregelmæssigheder ift. antallet af talere.

Hvis man kikker på nogle af de mest talte sprog, så er der allerede flere i top 20, som GT ikke kan. Bengali (modersmål for ca. 181 mio.) ligger lige efter top 5, og indenfor top 20 ligger også andre indiske sprog som punjabisk (ca. 88 mio.), telugu (ca. 70 mio.), marathi (ca. 68 mio.) og tamil (ca. 65 mio.), altså flere af Indiens største sprog. Derudover er der javanesisk (ca. 80 mio.) og Wu-kinesisk. Andre former for kinesisk figurerer ikke langt længere nede.

På den anden side er der også sprog med, som ligger i den anden ende af listen. Det er måske en smule begrænset, hvor meget jiddisch og haitisk kreol, man finder på internettet. Estisk, irsk og lettisk har faktisk kun mellem 1-2 mio. talere, mens walisisk, maltesisk og islandsk har under 1 mio. Og latin har jo ingen!

Men valget af disse sprog er nok påvirket af deres landes position og måske også muligheden for at skaffe materiale, som Google Translate kan bruge.

fredag den 14. januar 2011

Lykke 2 og 3

Navnet Lykke Leth
Skal det forståes som let lykke eller kan det være nærmere lykkeligt? Sandsynligvis førstenævnte, men sidstnævnte kunne sagtens være sådan man kom i tanke om det...

Interessante ord og vendinger
Det er usundt at arbejde, når man spiser og alle måltider er hellige er ordsprog, jeg ikke har kunnet finde ellers.
at være i ens alfaniveau - Alfaniveau er et af mange andre niveauer, der bruges i meditation. Der findes et forsøg på at forsøg på at forklare dem her. Alfaniveauet er etandet sted blevet beskrevet som underbevidstheden. Rækkefølgen virker ulogisk.
På et tidspunkt er der en, der snakker med en anden om, hvordan de har haft kemi sammen. Jeg kendte ikke selv dette udtryk i denne form før og tænkte over undervisning. Det var selvfølgelig en anden måde at sige, at der er kemi mellem ng..

Japanere kan ikke kende forskel på l'er og r'er
Ja - men det er nok nærmere erection, der bliver election, fordi den omtalte lyd minder mere om vores (eller engelsktalendes?) l-lyd. På dansk minder den mest om norsk og svensk tungespids-r.

Au pair-pigen Ada
viser sig i fortraileren til afsnit 4 at være fra ukraine - det passer bedre med det lydlige end det polske, og det bliver til Я їжджу на коні. Da det er fundet ved at indtaste I ride (on) a horse i Google translate, tvivler jeg noget på verbet.

søndag den 9. januar 2011

Lykke: Sproglige notater 1

Sent, i forhold til at det kun er første afsnit. Men der er mange ting.

Depressionskomedie


Ordet depressionskomedie er bleven introduceret til denne serie og har altså ikke været brugt før. Ordet er ikke en retning indenfor en genre på samme måde som situationskomedie, men nærmere en beskrivelse af indholdet kombineret med genrebetegnelsen komedie. Det er ikke sikkert, at ordet vil blive til noget, men der findes andre lignende sammensætninger med komedie, f.eks. forvekslingskomedie og crazykomedie.
Derudover er det selvfølgelig et oxymoron.

Hvem er SanaFortis?


Etymologi: ser ud til at komme fra latin sanus, "sund" og fortis, "stærk". Da begge ord er adjektiver, kan jeg ikke se, hvoffor sanus står i den form.

Kortisol og kortison


Begge ord eksisterer, og det ene kommer af det andet. Kortisol er det kropslige binyrebarkhormon, mens kortison er lægemidlet med samme virkning.

Fortilid


er angiveligt et benzodiazepin. Fortilid er der dog ikke noget, der hedder, men det er igen dannet af fortis tilføjet en endelse. Sammenlign med et andet benzodiazepin stesolid. Måske også påvirket tillid?

Forticil


er angiveligt en SSRI-pille (Selective serotonin reuptake inhibitor; "Selektive serotoningenoptagshæmmere" AKA "lykkepiller"). Der findes noget kaldet Combinal Forticils, men det er eea. til øjenvipper. Er igen dannet til at lyde som et rigtigt medicinalstof.

Den lettiske au pair-pige


Eftersom jeg ikke er ekspert eller ved specielt er dette næsten bare gætteri. Men det virker ikke til at være lettisk men polsk. Noget i retning af jeździć na koniu

CISC


Copenhagen International Stress Conference - er der intet, der hedder.

Andet


kedelig blev vist udtalt som stavedes det kederlig
Samtale fremmer forståelsen var angiveligt teleselskabet Oranges slogan engang.
Koster stress virkelig det danske samfund 14 milliarder? og mange andre kritiske spørgsmål til de brugte statistikker, som jeg ikke har nogen grund til at komme ind på.

søndag den 2. januar 2011

Man må stadig godt skrive Århus med å

Man kan en masse meninger om Å/Arhus's bogstavsskift, men er der overhovedet andre følger end de nye skilte?

TV 2 | Østjylland var desuden ude at spørge folk om, "hvordan de staver til Århus".

Men det er faktisk lige meget ift. det officielle; for som der står i Retskrivningsordbogens §3(2):

Det er altid korrekt at skrive danske stednavne med å