Hvad betyder bowler og baws? Og deres etymologi.

Forskellige ord brugt i rap, der findes i formerne: bowler, baller, prowler, og sikkert mere. Baws er blot en sideform til engelsk boss (hvorfor ikke også bows?), og baws virker på dansk næsten som et adjektiv. Mere er der ærlig talt ikke at sige om baws, men det andet ord og dets forskellige staveformer er meget mere interessante.< /br>
Bowler er en egentlig en variant af engelsk baller. Den har altså ikke noget at gøre med bowling! Men nok nærmere

[ikke færdigt]

"Ikke mindre end" i ledsætninger.

Dette gælder da også for "ikke mere end".

Det ser nemlig ud til, at det som fast kan overvinde den almindelige placering af "ikke" i ledsætninger.

Nogle eksempler fra KorpusDK:
...der kan man jo se, at der er ikke mere end 70, 80 og op mod...
...og de viser, at der er solgt ikke mindre end 250.000 spil verden over.
...at der findes ikke mindre end 40 minutters færdig film fra den mytologiske film.
...at Disk Doctor fandt ikke mindre end 3 grundlove...
...at han får ikke mindre end 23,7 procent...

Hvor man også i stedet kunne bruge bruge denne formuleringer, hvis man ser bort fra selve det omtalte faste udtryk:
...at der ikke er (solgt) mindre/mere end...
...at der ikke findes...
...at Disk Doctor ikke fandt mindre end...
...at han ikke får mindre end 23,7 procent...

Vi ser, at negationen i ledsætningen altså ikke er at finde på pladsen lige før verballedet.
Formuleringen med det faste udtryk virker dog ikke til at være forkert, og der ser ud til at fungere bedre i nogle tilfælde.

Taksonomiske niveauer i sproget

Det er efterhånden et stykke tid siden, men vi havde et AT-projekt, hvor der opstod diskusioner om, hvordan problemformuleringen og især problemstillingerne (som vist for nylig er blevet omdøbt til underspørgsmål) bør formuleres.

Først er der diskussionen, om det skal formuleres som spørgsmål eller vha. imperativ; altså "redegør for, hvad X er" og "diskuter, hvilken betydning X havde for Y". At problemstillingerne angiveligt skulle være omdøbt til underspørgsmål, medførte, at de fremover skal formuleres som spørgsmål. Det var dog en let omformulering ("redegør for, hvad X er" → "hvad er X?" og "diskuter, hvilken betydning..." → "hvilken betydning...?").

Men de store konflikter opstod, da én af lærer ikke var helt tilfreds med, at de analyserende spørgsmål blev formuleret vha. "hvordan". Hun opfattede det som værende på redegørende niveau. Det førte til en del diskussion, men det endte med, at vi blev bedt om at bruge hv-ordene adjektivisk, altså hvilken, f.eks. hvilke argumenter, hvilken betydning osv. Dette er da også en god måde at holde fokus på.

Hvad er det egentlig for nogle sprog, der er på Google Translate?

Kom til at undre mig lidt over, hvad der ligger til grund for valget af sprog til Google Translate? Min umiddelbare tanke var at se på, hvor mange der taler de forskellige sprog.

Jeg her vil lave lister og sammenligne, men jeg vil se på de afvigelser og uregelmæssigheder ift. antallet af talere.

Hvis man kikker på nogle af de mest talte sprog, så er der allerede flere i top 20, som GT ikke kan. Bengali (modersmål for ca. 181 mio.) ligger lige efter top 5, og indenfor top 20 ligger også andre indiske sprog som punjabisk (ca. 88 mio.), telugu (ca. 70 mio.), marathi (ca. 68 mio.) og tamil (ca. 65 mio.), altså flere af Indiens største sprog. Derudover er der javanesisk (ca. 80 mio.) og Wu-kinesisk. Andre former for kinesisk figurerer ikke langt længere nede.

På den anden side er der også sprog med, som ligger i den anden ende af listen. Det er måske en smule begrænset, hvor meget jiddisch og haitisk kreol, man finder på internettet. Estisk, irsk og lettisk har faktisk kun mellem 1-2 mio. talere, mens walisisk, maltesisk og islandsk har under 1 mio. Og latin har jo ingen!

Men valget af disse sprog er nok påvirket af deres landes position og måske også muligheden for at skaffe materiale, som Google Translate kan bruge.

Lykke 2 og 3

Navnet Lykke Leth
Skal det forståes som let lykke eller kan det være nærmere lykkeligt? Sandsynligvis førstenævnte, men sidstnævnte kunne sagtens være sådan man kom i tanke om det...

Interessante ord og vendinger
Det er usundt at arbejde, når man spiser og alle måltider er hellige er ordsprog, jeg ikke har kunnet finde ellers.
at være i ens alfaniveau - Alfaniveau er et af mange andre niveauer, der bruges i meditation. Der findes et forsøg på at forsøg på at forklare dem her. Alfaniveauet er etandet sted blevet beskrevet som underbevidstheden. Rækkefølgen virker ulogisk.
På et tidspunkt er der en, der snakker med en anden om, hvordan de har haft kemi sammen. Jeg kendte ikke selv dette udtryk i denne form før og tænkte over undervisning. Det var selvfølgelig en anden måde at sige, at der er kemi mellem ng..

Japanere kan ikke kende forskel på l'er og r'er
Ja - men det er nok nærmere erection, der bliver election, fordi den omtalte lyd minder mere om vores (eller engelsktalendes?) l-lyd. På dansk minder den mest om norsk og svensk tungespids-r.

Au pair-pigen Ada
viser sig i fortraileren til afsnit 4 at være fra ukraine - det passer bedre med det lydlige end det polske, og det bliver til Я їжджу на коні. Da det er fundet ved at indtaste I ride (on) a horse i Google translate, tvivler jeg noget på verbet.

Lykke: Sproglige notater 1

Sent, i forhold til at det kun er første afsnit. Men der er mange ting.

Depressionskomedie

Ordet depressionskomedie er bleven introduceret til denne serie og har altså ikke været brugt før. Ordet er ikke en retning indenfor en genre på samme måde som situationskomedie, men nærmere en beskrivelse af indholdet kombineret med genrebetegnelsen komedie. Det er ikke sikkert, at ordet vil blive til noget, men der findes andre lignende sammensætninger med komedie, f.eks. forvekslingskomedie og crazykomedie.
Derudover er det selvfølgelig et oxymoron.

Hvem er SanaFortis?

Etymologi: ser ud til at komme fra latin sanus, "sund" og fortis, "stærk". Da begge ord er adjektiver, kan jeg ikke se, hvoffor sanus står i den form.

Kortisol og kortison

Begge ord eksisterer, og det ene kommer af det andet. Kortisol er det kropslige binyrebarkhormon, mens kortison er lægemidlet med samme virkning.

Fortilid

er angiveligt et benzodiazepin. Fortilid er der dog ikke noget, der hedder, men det er igen dannet af fortis tilføjet en endelse. Sammenlign med et andet benzodiazepin stesolid. Måske også påvirket tillid?

Forticil

er angiveligt en SSRI-pille (Selective serotonin reuptake inhibitor; "Selektive serotoningenoptagshæmmere" AKA "lykkepiller"). Der findes noget kaldet Combinal Forticils, men det er eea. til øjenvipper. Er igen dannet til at lyde som et rigtigt medicinalstof.

Den lettiske au pair-pige

Eftersom jeg ikke er ekspert eller ved specielt er dette næsten bare gætteri. Men det virker ikke til at være lettisk men polsk. Noget i retning af jeździć na koniu

CISC

Copenhagen International Stress Conference - er der intet, der hedder.

Andet

kedelig blev vist udtalt som stavedes det kederlig
Samtale fremmer forståelsen var angiveligt teleselskabet Oranges slogan engang.
Koster stress virkelig det danske samfund 14 milliarder? og mange andre kritiske spørgsmål til de brugte statistikker, som jeg ikke har nogen grund til at komme ind på.

Man må stadig godt skrive Århus med å

Man kan en masse meninger om Å/Arhus's bogstavsskift, men er der overhovedet andre følger end de nye skilte?

TV 2 | Østjylland var desuden ude at spørge folk om, "hvordan de staver til Århus".

Men det er faktisk lige meget ift. det officielle; for som der står i Retskrivningsordbogens §3(2):

Det er altid korrekt at skrive danske stednavne med å

fork. for fork.

Nogen gange må man altså gøre sig fri af forkortelser (som der så fint gøres inde i opslaget).

Sjov med Google Ngram Viewer

Prøvede lige at taste nogle ting ind i det her.



Sjovt, hvordan de ord angiveligt blev brugt mere engang.

Flere hyppigste søgeord

9. dec

7. dec

6. dec


Jeg kan godt forstå, hvoffor man ville søge efter forfordelt, men ikke hvoffor det står over fisse (eller rettere, hvoffor fisse overhovedet har stået øverst og det først er overgået nu), men der må være eea., der giver disse ord massiv omtale, for hvis jeg husker rigtig, er fisses tal egentlig ikke faldet. Bemærk, hvordan forfordelt er nr. 1 den 9., men slet ikke er nævnt 2 dage før.

Ny vinder!

Kom lige ind på forsiden af DDO - og det hyppigste søgeord er nu svævebåd! Dette har jeg aldrig oplevet før, men kognitiv har f.eks. været tæt på det engang.

Og jeg blev altså nødt til at tage et billede for at bevise det:

Svævebåd er fra nu af mit yndlingsord.

Kartofli???

Jeg så Rytteriet på DR2. Der var én, der spurgte om kartofli, men den anden forstod det ikke, og så gentoges det som kartofler. Endelsen -i er en alm. pluralisendelse på flere sprog. En søgning på kartofli finder flere polske sider, men det forklarer ikke vitsen...

Når rampelyset slukkes, bliver det koldt

Dette ordsprog (i en lidt anden form) har floreret gennem medierne i forbindelse med minearbejderne. Som citat lyder det:

Og så må de ikke glemme, at der altid bliver koldt, når rampelyset slukkes

Citeret af bl.a. Ekstra Bladet, Politiken og Kristeligt Dagblad, som alle angiver Rikke Høgsted, der er chefpsykolog i Falck.

Men efter en kort søgning fandt jeg et lignende citat:

Efter det har været varmt i rampelyset, bliver det som regel koldt bagefter.

På B.T., sagt af Leif Grieffelde 12. jun 09, der er psykolog i Psykologcompagniet.

Jeg ville nu prøve at finde nogle beskrivelser af noget som deres uddannelse, for at se, om det måske havde gået/arbejdet sammen. Men jeg fandt da hans og hendes Facebook-profiler (og deres 3 fælles venner har med Kbh. at gøre). Små, sjove ting, som man kan efter i sin fritid...

Men jeg er ikke færdig!

For så fandt jeg det én gang til i bogen Psykologi i praksis af Bente Egelund Jensen, Susan Mose, 2003:

I håbet om at få samling på mit kaotiske liv tilmelder jeg mig dette program. "Så kan jeg blive noget." Man tisser i bukserne og så er der dejligt varmt indtil rampelyset slukkes. (Allan Holmgren)

Allan Holmgren citeres mange gange i løbet af afsnittet Mediepsykologi i praksis, og generelt i bogen citeres der hele vejen i højre margen. Men dette citat er i en lidt anden form, hvor der er fokus på det varme, som ikke kommer af rampelyset, men tissen i bukserne. Måske er det nutidige citat bare en slags censurering?

Jeg kan ikke finde nogle kilder på tidligere brug (eller evt. original for Allan Holmgren), men det er især interessant, hvordan ordsproget har holdt sig inden for dette fagområde. Bemærk også, at jeg ikke har kunnet finde noget lignende på et fremmedsprog (men jeg er heller ikke sikker på oversættelsen)

kreoler >< creoler

Kreoler er efterkommere af bl.a. folk, der er "indvandret" til Caribien o.lign.

Creoler er eea. slags ørering. Jeg kan ikke definere det, men prøv at tjekke Creol Smykker's historie:

Og selvfølgelig også for Creols evne til at finde fantastiske etniske designs.

Nyt omskrivningsbandeord?

Kom lige forbi en artikel, der brugte hold da hest synonymt med hold (da) kæft. Efter lidt Google-søgning virker det til også at findes i formen uden da. Jeg finder det ældste til at være fra 2005 (men ved at søge efter da-formen). 358 resultater, men nogle går igen flere gange. På samme måde bruges også hold fest, der rimer. Hold fest får i søgning efter hold fest hvor 15.000 hits. Hold op hvor får 140.000, hold fast hvor 349.000 og hold kæft hvor 2.040.000. Hold hest hvor får 9, hvoraf 4 er vedr. et arrangement kaldt Hold Hest.

Bemærk, hvordan fest (og fast bortset fra vokalen) og hest rimer, og (især i telefon) minder om kæft. De andre kategorier tilhører hold mund, hvor ordet erstattes af et (mindre uformelt) synonym, og hold op, som måske er påvirket af det faste udtryk holde op (med).

Muligvis er formen med hest spontant opståen. Man kan f.eks. også finde former med kaffe, kage og kræft. Bemærk nu alitteration (måske er kræft også undskyldeligt vha. forveksling) som også bruges i omskrivninger som søren for satan og hulen for helvede.

Findes der egentlig sådan en allerede lavet kategorisering af bandeord?

Blå øjne er da pæne

Jeg kom lige forbi www.stophadforbrydelser.dk og syntes, det skulle have et par kommentarer.

Først navnet: det er en meget direkte oversættelse af hate crime, som betegner det samme. Hadforbrydelse er en relativt ny betegnelse. De fleste søgninger på hadforbrydelse(r) finder frem til denne kampagne og omtalen af den. Derudover synes jeg, den lyder lidt underligt. Sammensætninger med had vil nok oftest have et e i mellem, men hadeforbrydelse lyder mest som noget, der betyder den forbrydelse, som man ikke/mindst kan lide.

Der er ikke nogen side i retning af stophatecrime(s).dk, men http://hatecrime.dk er identisk med ww.lgbt.dk, men ser ikke ud til at være en omdirigering. Bemærk de forskellige fanetitler og -ikon(mangel).

Nå, men så er der nogle billeder på siden:



Først lo jeg mærke til blå øjne isf. blåt øje. Det har taget tal efter bøsser/muslimer/sorte, men man ku godt have formuleret sig med et på en måde. Men det gjorde, at jeg umiddelbart forstod det mht. øjenfarve. Desuden har hver på billedet kun ét blåt øje, og den eneste med blå øjne er bøssen (hvis man kan antage, at det andet øje også er). Men måske er jeg den eneste, der vil skelne?

Og der er vist ikke så god plads til prikken over å'et...

Den første er egentlig ret sjov formuleret. Mht. til de andre ved jeg ikke, hvoffor der bruges synes og tror, men den sidste har en grad af alitteration.

Og nogle ville jo indsætte et komma...

Når vokaler forsvinder i forkortelser...

I morges hørte jeg noget på Folketingskanalen.

En mand nævnte på en tidspunkt OECD, mens jeg i første omgang hørte det som OSD.

[e]-lyden i C'et er altså bleven meget utydeligt udtalt, mens [s] så er slået sammen vokalen i E'et - altså [e], selvfølgelig. Dette er godtnok ikke helt samme vokal som i bogstavet s, der udtales [εs]. Men det er nok pga., at jeg egentlig ikke fulgte med.

Dette er nok ikke ligefrem en sproglig udvikling, der vil vare ved...

Uudtalte varianter af engelsk

Ude på Internettet findes der mange forskellige former for engelsk. Den interessanteste, synes jeg, er LOLcat. Navnet varierer, og det kaldes også LOLspeak, Kitty Pidgin, Cheez/s(e)burger English. Brugen af de store bogstaver varierer. Man får høvl, hvis man forveksler det med text speak (txtspk).

Men det, de har tilfælles, er altså, at de ikke er udtalte. Txtspeak kán ikke udtales, og jeg har ledt længe efter speciel udtale af LOLcat. I de lydklip fra LOLCat-biblen er den største forskel fra standardengelsk de uregelmæssige verber o.lign. Udtalen er ikke af betydning. Jeg kunne ikkengang finde andet på YouTube end en ret speciel video, som på ingen måde er forenelig med LOLCat-biblen. Har også hørt eksempler på en oplæsning, der var betydeligt britiskpåvirket. Men der kan ikke siges at findes ikke et egentligt talesprog for LOLcat.

LOLcat og textspeak må altså være stavevarianter.

Men der er én i min klasse, der udtaler det meget anderledes, end når hun almindeligvis taler engelsk (som hun taler godt). Det virker danskpåvirket med bl.a. skrevent u udtalt som dansk [u]. Sådan havde jeg det også, den første tid, indtil jeg hørte LOLcat-biblen (som dengang havde egne filer til de fleste af siderne).

Hvad ved Sys Bjerre om tegnsprog?

Sys Bjerre udgav for nogle måneder siden sangen "Alle Mine Veninder":



Gad vide, hvor mange videoer, der overhovedet findes og har flere kan ikke lide end kan lide?

Det første, jeg bed mærke i, var, at der på 0:25 er noget, der ligner tegnsprog ret meget. Da jeg lige havde lært tegnsprog.dk at kende, måtte jeg prøve at finde ud af, hvordan det bruges.

Det første tegn betyder vist selv, og jeg er usikker på, om det næste er et tegn, eller hun bare flytter armen over for at lave tegnet for skulder. I denne anledning fandt jeg ud af (ved at søge efter det danske ord), at det sidste nok er give. Måske mangler jeg ikke engang noget?

Jeg tænkte, det måske var værd at se, om hun kunne tegnsprog. Først finder jeg på hendes MySpace ved en googlesøgning et ældre indlæg, hvor hun angiveligt med tegnsprog har signaleret "5 stjerner" til toby og omvendt. Det er måske ikke overbevisende, at dette er "ægte" tegnsprog, men jeg kunne i dag finde et andet indlæg. I dette indlæg opremser hun en masse personer, hun har lavet musikvideo med. Omtalte afsnit:

jeg har indspillet musikvideo indeholdende følgende: kafka <3, 60 drenge fra roskildegarden, 1 tiger i høj hat, en piccolo (jakob), 2 mafiosoer i et springvand, 10 balletdansere, 6 veninder, 8 dansere, 1 megasej breakdanser, 1 skorstensfejer, 1 meget sur hund ved navn olga, 6 karatepiger, 1 dværg som hedder louise, 1 babyarm, 1 dame med meget farverig barnevogn, 2 carinaer, 2 tegnsprogstolke, 6 små piger og en del andet. det var sjovt.

Fed tilføjet. Kafka er hendes hund.
Det kan jo kun være omtalte musikvideo! Og det går jo op, at der er 2. Man kunne selvfølgelig kikke tilbage på det andet indlæg og overveje, om hun måske overdriver. Måske er de bare instrueret til at tale tegnsprog. Eller noget. Det mest naturlige vil nok være, at kikke på ordene!

Af dem har vi selv, skulder og give. På ikketegnsprogsdansk er det på ingen måde en helt sætning, men det er jo kun, fordi det er udbredt i Danmark, at tegnsproget kaldes dansk. Det er sådan set ikke beslægtet, og derfor er det svært at oversætte. Det er stortset det, jeg ved om tegnsprog, men umiddelbart tænkte jeg, det kunne betyde klap dig selv på skulderen eller evt. giv dig selv skulderklap. Dette støttes i, at hun samtidig synger hey pige, giv nu dig selv lidt credit, hvorfra jeg fik ordet give. Det betyder jo stortset det samme. Men der mangler nærmest et klap, dog kunne det være "underforstået" eller inkluderet i, at tegnet for skulder allerede ér en klappen på skulderen.

Eller er jeg helt gal på den?

Alternativ etymologi til "på skideren"?

Jeg kom i min sproglige lyst til opslåen forbi den tyske Wiktionary, hvor jeg i min lyst til jiddisch klikkede mig ind på Wort der Woche, som er vermasseln. Som forventet kommer det fra jiddisch, tilmed gennem noget kryptolekt ("lukket sprog"), og i sidste ende gennem hebraisk og er beslægtet med masel tov. Definitionen lød:

etwas, was einen anderen betrifft, absichtlich oder absichtslos zum Scheitern bringen

Der var også en anden betydning "at lave noget (oftest en prøve, test el. lign.) mangelfuldt".

Min markering med fed er det, som jeg sku til at slå op, men pludselig gav det mening. Men da det næsten er et afføringsbandeord på dansk, var det måske lidt upassende i en ordbog (selvom den engelske oversættelse var fuck up), så jeg slog det op. Det er verbalsubstantiv af scheitern, som betyder "mislykkes, slå fejl". Måske er det alligevel ikke et afføringsbandeord.

Jeg måtte først tjekke, hvad der nu står i ordbogen - jeg havde tidligere idag lyst til at skrive om noget, der var aldeles ordbogsanerkendt - og det er præget af usikkerhed. Det grunder i, at det er et meget uformelt udtryk. Deres teori er, at det er dannet som en kortform af "skidehus" og ssl. har betegnet toilettet, jf. bygger og fritter (og så bare i bestemt). Måske ku man også sammenligne det med nederen og fråderen.

Hvis man kikker på brugen af Scheitern, altså verbalsubstantivet, brugtes det her i sætningen zum Scheitern bringen, oversat "få til at mislykkes". Man kan ikk sige, det er brugt i betydning "bringe på skideren" (som jeg er overbevist om, at man sammen med "være på skideren" siger - det er ikke relevant at se på verbet i udtrykket). Ifølge google-søgninger virker det til at være brugt, men det er svært at sige på pga. ordstilling og søgefunktionerne og jeg har ikke haft held med at finde et tysk korpus på nettet, men det virker ikke rigtig til at være brugt som noget, man kan være. På Google er resultatet for (med gåseøjne) "zum Scheitern" ca. 230.000 og for "zum Scheitern verurteilt", oversat "dømt til at mislykkes", ca. 8.120.000. Det passer ikke helt sammen, men det virker til at være et godt brugt udtryk. I betydningen passer det også meget fint med "på skideren", især hvis tænker over den økonomiske situation, der er anført i DDO som "mangle penge", der jo evt. kan betyde konkurs. Mht. præpositionerne virker det umiddelbart til, at "auf das Scheitern" er den mest brugte, men meget tyder på, at det er verbet eller andet, der er skyld i, om det er den ene eller anden præposition.

Det kunne da godt være ssl., at der listet et udtryk fra Tyskland op til Danmark. Men det ville være lidt nemmere at sige, hvis der var nogle årstal på brugen af "på skideren", eftersom lyd- og betydningsændringen må have haft sin tid til at kunne ske, mens en afledning af skide el. skider el. lign. nærmest ku ske spontant. Men alligevel en sjov tanke især om, hvordan fremmedsprog kan opfattes næsten både rigtigt og forkert.