søndag den 9. januar 2011

Lykke: Sproglige notater 1

Sent, i forhold til at det kun er første afsnit. Men der er mange ting.

Depressionskomedie


Ordet depressionskomedie er bleven introduceret til denne serie og har altså ikke været brugt før. Ordet er ikke en retning indenfor en genre på samme måde som situationskomedie, men nærmere en beskrivelse af indholdet kombineret med genrebetegnelsen komedie. Det er ikke sikkert, at ordet vil blive til noget, men der findes andre lignende sammensætninger med komedie, f.eks. forvekslingskomedie og crazykomedie.
Derudover er det selvfølgelig et oxymoron.

Hvem er SanaFortis?


Etymologi: ser ud til at komme fra latin sanus, "sund" og fortis, "stærk". Da begge ord er adjektiver, kan jeg ikke se, hvoffor sanus står i den form.

Kortisol og kortison


Begge ord eksisterer, og det ene kommer af det andet. Kortisol er det kropslige binyrebarkhormon, mens kortison er lægemidlet med samme virkning.

Fortilid


er angiveligt et benzodiazepin. Fortilid er der dog ikke noget, der hedder, men det er igen dannet af fortis tilføjet en endelse. Sammenlign med et andet benzodiazepin stesolid. Måske også påvirket tillid?

Forticil


er angiveligt en SSRI-pille (Selective serotonin reuptake inhibitor; "Selektive serotoningenoptagshæmmere" AKA "lykkepiller"). Der findes noget kaldet Combinal Forticils, men det er eea. til øjenvipper. Er igen dannet til at lyde som et rigtigt medicinalstof.

Den lettiske au pair-pige


Eftersom jeg ikke er ekspert eller ved specielt er dette næsten bare gætteri. Men det virker ikke til at være lettisk men polsk. Noget i retning af jeździć na koniu

CISC


Copenhagen International Stress Conference - er der intet, der hedder.

Andet


kedelig blev vist udtalt som stavedes det kederlig
Samtale fremmer forståelsen var angiveligt teleselskabet Oranges slogan engang.
Koster stress virkelig det danske samfund 14 milliarder? og mange andre kritiske spørgsmål til de brugte statistikker, som jeg ikke har nogen grund til at komme ind på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar