Uudtalte varianter af engelsk

Ude på Internettet findes der mange forskellige former for engelsk. Den interessanteste, synes jeg, er LOLcat. Navnet varierer, og det kaldes også LOLspeak, Kitty Pidgin, Cheez/s(e)burger English. Brugen af de store bogstaver varierer. Man får høvl, hvis man forveksler det med text speak (txtspk).

Men det, de har tilfælles, er altså, at de ikke er udtalte. Txtspeak kán ikke udtales, og jeg har ledt længe efter speciel udtale af LOLcat. I de lydklip fra LOLCat-biblen er den største forskel fra standardengelsk de uregelmæssige verber o.lign. Udtalen er ikke af betydning. Jeg kunne ikkengang finde andet på YouTube end en ret speciel video, som på ingen måde er forenelig med LOLCat-biblen. Har også hørt eksempler på en oplæsning, der var betydeligt britiskpåvirket. Men der kan ikke siges at findes ikke et egentligt talesprog for LOLcat.

LOLcat og textspeak må altså være stavevarianter.

Men der er én i min klasse, der udtaler det meget anderledes, end når hun almindeligvis taler engelsk (som hun taler godt). Det virker danskpåvirket med bl.a. skrevent u udtalt som dansk [u]. Sådan havde jeg det også, den første tid, indtil jeg hørte LOLcat-biblen (som dengang havde egne filer til de fleste af siderne).

Hvad ved Sys Bjerre om tegnsprog?

Sys Bjerre udgav for nogle måneder siden sangen "Alle Mine Veninder":



Gad vide, hvor mange videoer, der overhovedet findes og har flere kan ikke lide end kan lide?

Det første, jeg bed mærke i, var, at der på 0:25 er noget, der ligner tegnsprog ret meget. Da jeg lige havde lært tegnsprog.dk at kende, måtte jeg prøve at finde ud af, hvordan det bruges.

Det første tegn betyder vist selv, og jeg er usikker på, om det næste er et tegn, eller hun bare flytter armen over for at lave tegnet for skulder. I denne anledning fandt jeg ud af (ved at søge efter det danske ord), at det sidste nok er give. Måske mangler jeg ikke engang noget?

Jeg tænkte, det måske var værd at se, om hun kunne tegnsprog. Først finder jeg på hendes MySpace ved en googlesøgning et ældre indlæg, hvor hun angiveligt med tegnsprog har signaleret "5 stjerner" til toby og omvendt. Det er måske ikke overbevisende, at dette er "ægte" tegnsprog, men jeg kunne i dag finde et andet indlæg. I dette indlæg opremser hun en masse personer, hun har lavet musikvideo med. Omtalte afsnit:

jeg har indspillet musikvideo indeholdende følgende: kafka <3, 60 drenge fra roskildegarden, 1 tiger i høj hat, en piccolo (jakob), 2 mafiosoer i et springvand, 10 balletdansere, 6 veninder, 8 dansere, 1 megasej breakdanser, 1 skorstensfejer, 1 meget sur hund ved navn olga, 6 karatepiger, 1 dværg som hedder louise, 1 babyarm, 1 dame med meget farverig barnevogn, 2 carinaer, 2 tegnsprogstolke, 6 små piger og en del andet. det var sjovt.

Fed tilføjet. Kafka er hendes hund.
Det kan jo kun være omtalte musikvideo! Og det går jo op, at der er 2. Man kunne selvfølgelig kikke tilbage på det andet indlæg og overveje, om hun måske overdriver. Måske er de bare instrueret til at tale tegnsprog. Eller noget. Det mest naturlige vil nok være, at kikke på ordene!

Af dem har vi selv, skulder og give. På ikketegnsprogsdansk er det på ingen måde en helt sætning, men det er jo kun, fordi det er udbredt i Danmark, at tegnsproget kaldes dansk. Det er sådan set ikke beslægtet, og derfor er det svært at oversætte. Det er stortset det, jeg ved om tegnsprog, men umiddelbart tænkte jeg, det kunne betyde klap dig selv på skulderen eller evt. giv dig selv skulderklap. Dette støttes i, at hun samtidig synger hey pige, giv nu dig selv lidt credit, hvorfra jeg fik ordet give. Det betyder jo stortset det samme. Men der mangler nærmest et klap, dog kunne det være "underforstået" eller inkluderet i, at tegnet for skulder allerede ér en klappen på skulderen.

Eller er jeg helt gal på den?

Alternativ etymologi til "på skideren"?

Jeg kom i min sproglige lyst til opslåen forbi den tyske Wiktionary, hvor jeg i min lyst til jiddisch klikkede mig ind på Wort der Woche, som er vermasseln. Som forventet kommer det fra jiddisch, tilmed gennem noget kryptolekt ("lukket sprog"), og i sidste ende gennem hebraisk og er beslægtet med masel tov. Definitionen lød:

etwas, was einen anderen betrifft, absichtlich oder absichtslos zum Scheitern bringen

Der var også en anden betydning "at lave noget (oftest en prøve, test el. lign.) mangelfuldt".

Min markering med fed er det, som jeg sku til at slå op, men pludselig gav det mening. Men da det næsten er et afføringsbandeord på dansk, var det måske lidt upassende i en ordbog (selvom den engelske oversættelse var fuck up), så jeg slog det op. Det er verbalsubstantiv af scheitern, som betyder "mislykkes, slå fejl". Måske er det alligevel ikke et afføringsbandeord.

Jeg måtte først tjekke, hvad der nu står i ordbogen - jeg havde tidligere idag lyst til at skrive om noget, der var aldeles ordbogsanerkendt - og det er præget af usikkerhed. Det grunder i, at det er et meget uformelt udtryk. Deres teori er, at det er dannet som en kortform af "skidehus" og ssl. har betegnet toilettet, jf. bygger og fritter (og så bare i bestemt). Måske ku man også sammenligne det med nederen og fråderen.

Hvis man kikker på brugen af Scheitern, altså verbalsubstantivet, brugtes det her i sætningen zum Scheitern bringen, oversat "få til at mislykkes". Man kan ikk sige, det er brugt i betydning "bringe på skideren" (som jeg er overbevist om, at man sammen med "være på skideren" siger - det er ikke relevant at se på verbet i udtrykket). Ifølge google-søgninger virker det til at være brugt, men det er svært at sige på pga. ordstilling og søgefunktionerne og jeg har ikke haft held med at finde et tysk korpus på nettet, men det virker ikke rigtig til at være brugt som noget, man kan være. På Google er resultatet for (med gåseøjne) "zum Scheitern" ca. 230.000 og for "zum Scheitern verurteilt", oversat "dømt til at mislykkes", ca. 8.120.000. Det passer ikke helt sammen, men det virker til at være et godt brugt udtryk. I betydningen passer det også meget fint med "på skideren", især hvis tænker over den økonomiske situation, der er anført i DDO som "mangle penge", der jo evt. kan betyde konkurs. Mht. præpositionerne virker det umiddelbart til, at "auf das Scheitern" er den mest brugte, men meget tyder på, at det er verbet eller andet, der er skyld i, om det er den ene eller anden præposition.

Det kunne da godt være ssl., at der listet et udtryk fra Tyskland op til Danmark. Men det ville være lidt nemmere at sige, hvis der var nogle årstal på brugen af "på skideren", eftersom lyd- og betydningsændringen må have haft sin tid til at kunne ske, mens en afledning af skide el. skider el. lign. nærmest ku ske spontant. Men alligevel en sjov tanke især om, hvordan fremmedsprog kan opfattes næsten både rigtigt og forkert.

Lidt fejl og sjov...

Når jeg nu husker at følge med i nyhederne, så opdager jeg da deres sproglige fejl (såfremt nyhederne er på dansk).

Klik på billedet for link. Artikel af Jacob Gyldenløve Aaen.

"Kan død"... Hvor kom den lige fra? Jeg tænker på hyperkorrektion ift. blødt d, der er stumt for nogle.

Den anden er måske ikke en fejl. Citeret fra Avisen.dk:

"Når finske børn scorer topplaceringer i læsetest end danske, er det blandt andet, fordi vi er bedre til at hygge."

Det minder mig om Ken Ramshøjs internetundersøgelse, som bl.a. indeholde en masse end. Er der en brug af dette ord, jeg ikke kender til?

Måske man sku prøve at lære finsk, nu hvor der ikke længere er undertekster på SVT's finske nyheder...

UPDATE: Undertekster var kun væk midlertidigt.

Hvad er en undersættelse?

Jeg så lige "Hit med Sangen", fordi jeg var hos Bedstemor igen (der var så meget mad tilovers, at vi måtte besøge hende, så det ku være i køleskabet). Der var en del, hvor deltagerne sku gætte sange udfra undersættelser af originalens titel. Hans startede med eea. direkte oversættelse af noget med "don't worry", men jeg hørte ikke det hele. Jeg prøvede tidligere at lave et indlæg om definitionerne, men det er igen bevist, at jeg har taget fejl. Undersættelser er ikke kun, når et fremmedsprog fortolkes, som var det dansk. DDO definere det også bare som noget "sjovt eller skævt" oversættelse.



Men denne sangs titel, Himlen runt hörnet, undersættes til ikke helvede, ikke firkantet (og så ku hende svenskeren, der deltog, sangen, så jeg kan ikke lige resten). Det har på ingen måde noget med undersættelse at gøre; det er jo bare ren og skær omformulering. Han prøvede desuden at gentage det på svensk. Det var ingen grund til overhovedet at oversætte; han havde sagt, det var en svensk sang. Hvor lang tid har det stået på?

Undersættelse er vist bleven et modeord...

Lilla = blårød?

Jeg så for noget tid siden eea. i fjernsynet, hvor en. purple var udtalt og oversat til blårød. Jeg havde forventet lilla. Det var selvfølgelig forståeligt nok, eftersom farveblandingen af blå og rød giver lilla/blårød.

Mens en. Wiktionary definerer purple som en mørk blanding af blå og rød, definerer DDO blårød som "rød farve med en blålig tone". Den lignende sammensætning blågrøn er lidt tvedefineret som "en kraftig farve mellem grøn og blå (nærmest grøn)" (kraftig farve?), men ellers er blågrå, blåhvid, blålilla, blåsort m.m. med "en blålig tone". Dog er blåviolet en mellemfarve som blågrøn. Personligt har jeg tidligere altid opfattet violet som synonymt med lilla, men blåviolet og blålilla er defineret forskelligt (det betyder vist ikke nødvendigvis, at man kan se forskel). Blå-gul og blå-hvid (ikke blåhvid!) tilhører en helt anden gruppe, hvor noget er begge farver jf. rød-hvid. Der findes sikkert flere undtagelser, men nu har jeg kun tager udgangspunkt i dem, der starter på blå.

Lilla defineres som "en farve mellem rød og blå som fx syrener; rødlig violet" og stammer fra italiensk lilla fra spansk lila, en. Wiktionary nævner også fransk lila. ODS nævner det hele og lidt mere og siger, det er lånt fra arabisk. DDO siger, der er en indoeuropæisk rod... Men det har i alle tilfælde noget at gøre med syrener!

Definitionsmæssigt havde oversættelsen måske bedre været lilla, men udseendesmæssigt er det sikkert nogenlunde det samme. Da jeg så ordet, kom jeg i tanke om et par andre farveord, som jeg altid har opfattet som synonyme. Der er så ingen synonymer opført under farverne i ordbogen, men alligevel... Udover lilla = blårød er der tyrkis = lyseblå og pink = lyserød. Men hvis man slår dem op, så er de jo defineret ud fra nogle andre "punkter", og man ku sikkert definere farverne ud fra lysbølgerne på en måde. Forskellen ka jo også være opstået, efter ordene er taget ind i sproget. Det virker umiddelbart til, at mange er har noget at gøre med blomster.

En anden detalje var, at farverne kun sjældent var opført som substantiv.