fork. for fork.

Nogen gange må man altså gøre sig fri af forkortelser (som der så fint gøres inde i opslaget).

Sjov med Google Ngram Viewer

Prøvede lige at taste nogle ting ind i det her.



Sjovt, hvordan de ord angiveligt blev brugt mere engang.

Flere hyppigste søgeord

9. dec

7. dec

6. dec


Jeg kan godt forstå, hvoffor man ville søge efter forfordelt, men ikke hvoffor det står over fisse (eller rettere, hvoffor fisse overhovedet har stået øverst og det først er overgået nu), men der må være eea., der giver disse ord massiv omtale, for hvis jeg husker rigtig, er fisses tal egentlig ikke faldet. Bemærk, hvordan forfordelt er nr. 1 den 9., men slet ikke er nævnt 2 dage før.

Ny vinder!

Kom lige ind på forsiden af DDO - og det hyppigste søgeord er nu svævebåd! Dette har jeg aldrig oplevet før, men kognitiv har f.eks. været tæt på det engang.

Og jeg blev altså nødt til at tage et billede for at bevise det:

Svævebåd er fra nu af mit yndlingsord.

Kartofli???

Jeg så Rytteriet på DR2. Der var én, der spurgte om kartofli, men den anden forstod det ikke, og så gentoges det som kartofler. Endelsen -i er en alm. pluralisendelse på flere sprog. En søgning på kartofli finder flere polske sider, men det forklarer ikke vitsen...

Når rampelyset slukkes, bliver det koldt

Dette ordsprog (i en lidt anden form) har floreret gennem medierne i forbindelse med minearbejderne. Som citat lyder det:

Og så må de ikke glemme, at der altid bliver koldt, når rampelyset slukkes

Citeret af bl.a. Ekstra Bladet, Politiken og Kristeligt Dagblad, som alle angiver Rikke Høgsted, der er chefpsykolog i Falck.

Men efter en kort søgning fandt jeg et lignende citat:

Efter det har været varmt i rampelyset, bliver det som regel koldt bagefter.

På B.T., sagt af Leif Grieffelde 12. jun 09, der er psykolog i Psykologcompagniet.

Jeg ville nu prøve at finde nogle beskrivelser af noget som deres uddannelse, for at se, om det måske havde gået/arbejdet sammen. Men jeg fandt da hans og hendes Facebook-profiler (og deres 3 fælles venner har med Kbh. at gøre). Små, sjove ting, som man kan efter i sin fritid...

Men jeg er ikke færdig!

For så fandt jeg det én gang til i bogen Psykologi i praksis af Bente Egelund Jensen, Susan Mose, 2003:

I håbet om at få samling på mit kaotiske liv tilmelder jeg mig dette program. "Så kan jeg blive noget." Man tisser i bukserne og så er der dejligt varmt indtil rampelyset slukkes. (Allan Holmgren)

Allan Holmgren citeres mange gange i løbet af afsnittet Mediepsykologi i praksis, og generelt i bogen citeres der hele vejen i højre margen. Men dette citat er i en lidt anden form, hvor der er fokus på det varme, som ikke kommer af rampelyset, men tissen i bukserne. Måske er det nutidige citat bare en slags censurering?

Jeg kan ikke finde nogle kilder på tidligere brug (eller evt. original for Allan Holmgren), men det er især interessant, hvordan ordsproget har holdt sig inden for dette fagområde. Bemærk også, at jeg ikke har kunnet finde noget lignende på et fremmedsprog (men jeg er heller ikke sikker på oversættelsen)

kreoler >< creoler

Kreoler er efterkommere af bl.a. folk, der er "indvandret" til Caribien o.lign.

Creoler er eea. slags ørering. Jeg kan ikke definere det, men prøv at tjekke Creol Smykker's historie:

Og selvfølgelig også for Creols evne til at finde fantastiske etniske designs.

Nyt omskrivningsbandeord?

Kom lige forbi en artikel, der brugte hold da hest synonymt med hold (da) kæft. Efter lidt Google-søgning virker det til også at findes i formen uden da. Jeg finder det ældste til at være fra 2005 (men ved at søge efter da-formen). 358 resultater, men nogle går igen flere gange. På samme måde bruges også hold fest, der rimer. Hold fest får i søgning efter hold fest hvor 15.000 hits. Hold op hvor får 140.000, hold fast hvor 349.000 og hold kæft hvor 2.040.000. Hold hest hvor får 9, hvoraf 4 er vedr. et arrangement kaldt Hold Hest.

Bemærk, hvordan fest (og fast bortset fra vokalen) og hest rimer, og (især i telefon) minder om kæft. De andre kategorier tilhører hold mund, hvor ordet erstattes af et (mindre uformelt) synonym, og hold op, som måske er påvirket af det faste udtryk holde op (med).

Muligvis er formen med hest spontant opståen. Man kan f.eks. også finde former med kaffe, kage og kræft. Bemærk nu alitteration (måske er kræft også undskyldeligt vha. forveksling) som også bruges i omskrivninger som søren for satan og hulen for helvede.

Findes der egentlig sådan en allerede lavet kategorisering af bandeord?

Blå øjne er da pæne

Jeg kom lige forbi www.stophadforbrydelser.dk og syntes, det skulle have et par kommentarer.

Først navnet: det er en meget direkte oversættelse af hate crime, som betegner det samme. Hadforbrydelse er en relativt ny betegnelse. De fleste søgninger på hadforbrydelse(r) finder frem til denne kampagne og omtalen af den. Derudover synes jeg, den lyder lidt underligt. Sammensætninger med had vil nok oftest have et e i mellem, men hadeforbrydelse lyder mest som noget, der betyder den forbrydelse, som man ikke/mindst kan lide.

Der er ikke nogen side i retning af stophatecrime(s).dk, men http://hatecrime.dk er identisk med ww.lgbt.dk, men ser ikke ud til at være en omdirigering. Bemærk de forskellige fanetitler og -ikon(mangel).

Nå, men så er der nogle billeder på siden:



Først lo jeg mærke til blå øjne isf. blåt øje. Det har taget tal efter bøsser/muslimer/sorte, men man ku godt have formuleret sig med et på en måde. Men det gjorde, at jeg umiddelbart forstod det mht. øjenfarve. Desuden har hver på billedet kun ét blåt øje, og den eneste med blå øjne er bøssen (hvis man kan antage, at det andet øje også er). Men måske er jeg den eneste, der vil skelne?

Og der er vist ikke så god plads til prikken over å'et...

Den første er egentlig ret sjov formuleret. Mht. til de andre ved jeg ikke, hvoffor der bruges synes og tror, men den sidste har en grad af alitteration.

Og nogle ville jo indsætte et komma...

Når vokaler forsvinder i forkortelser...

I morges hørte jeg noget på Folketingskanalen.

En mand nævnte på en tidspunkt OECD, mens jeg i første omgang hørte det som OSD.

[e]-lyden i C'et er altså bleven meget utydeligt udtalt, mens [s] så er slået sammen vokalen i E'et - altså [e], selvfølgelig. Dette er godtnok ikke helt samme vokal som i bogstavet s, der udtales [εs]. Men det er nok pga., at jeg egentlig ikke fulgte med.

Dette er nok ikke ligefrem en sproglig udvikling, der vil vare ved...

Uudtalte varianter af engelsk

Ude på Internettet findes der mange forskellige former for engelsk. Den interessanteste, synes jeg, er LOLcat. Navnet varierer, og det kaldes også LOLspeak, Kitty Pidgin, Cheez/s(e)burger English. Brugen af de store bogstaver varierer. Man får høvl, hvis man forveksler det med text speak (txtspk).

Men det, de har tilfælles, er altså, at de ikke er udtalte. Txtspeak kán ikke udtales, og jeg har ledt længe efter speciel udtale af LOLcat. I de lydklip fra LOLCat-biblen er den største forskel fra standardengelsk de uregelmæssige verber o.lign. Udtalen er ikke af betydning. Jeg kunne ikkengang finde andet på YouTube end en ret speciel video, som på ingen måde er forenelig med LOLCat-biblen. Har også hørt eksempler på en oplæsning, der var betydeligt britiskpåvirket. Men der kan ikke siges at findes ikke et egentligt talesprog for LOLcat.

LOLcat og textspeak må altså være stavevarianter.

Men der er én i min klasse, der udtaler det meget anderledes, end når hun almindeligvis taler engelsk (som hun taler godt). Det virker danskpåvirket med bl.a. skrevent u udtalt som dansk [u]. Sådan havde jeg det også, den første tid, indtil jeg hørte LOLcat-biblen (som dengang havde egne filer til de fleste af siderne).

Hvad ved Sys Bjerre om tegnsprog?

Sys Bjerre udgav for nogle måneder siden sangen "Alle Mine Veninder":



Gad vide, hvor mange videoer, der overhovedet findes og har flere kan ikke lide end kan lide?

Det første, jeg bed mærke i, var, at der på 0:25 er noget, der ligner tegnsprog ret meget. Da jeg lige havde lært tegnsprog.dk at kende, måtte jeg prøve at finde ud af, hvordan det bruges.

Det første tegn betyder vist selv, og jeg er usikker på, om det næste er et tegn, eller hun bare flytter armen over for at lave tegnet for skulder. I denne anledning fandt jeg ud af (ved at søge efter det danske ord), at det sidste nok er give. Måske mangler jeg ikke engang noget?

Jeg tænkte, det måske var værd at se, om hun kunne tegnsprog. Først finder jeg på hendes MySpace ved en googlesøgning et ældre indlæg, hvor hun angiveligt med tegnsprog har signaleret "5 stjerner" til toby og omvendt. Det er måske ikke overbevisende, at dette er "ægte" tegnsprog, men jeg kunne i dag finde et andet indlæg. I dette indlæg opremser hun en masse personer, hun har lavet musikvideo med. Omtalte afsnit:

jeg har indspillet musikvideo indeholdende følgende: kafka <3, 60 drenge fra roskildegarden, 1 tiger i høj hat, en piccolo (jakob), 2 mafiosoer i et springvand, 10 balletdansere, 6 veninder, 8 dansere, 1 megasej breakdanser, 1 skorstensfejer, 1 meget sur hund ved navn olga, 6 karatepiger, 1 dværg som hedder louise, 1 babyarm, 1 dame med meget farverig barnevogn, 2 carinaer, 2 tegnsprogstolke, 6 små piger og en del andet. det var sjovt.

Fed tilføjet. Kafka er hendes hund.
Det kan jo kun være omtalte musikvideo! Og det går jo op, at der er 2. Man kunne selvfølgelig kikke tilbage på det andet indlæg og overveje, om hun måske overdriver. Måske er de bare instrueret til at tale tegnsprog. Eller noget. Det mest naturlige vil nok være, at kikke på ordene!

Af dem har vi selv, skulder og give. På ikketegnsprogsdansk er det på ingen måde en helt sætning, men det er jo kun, fordi det er udbredt i Danmark, at tegnsproget kaldes dansk. Det er sådan set ikke beslægtet, og derfor er det svært at oversætte. Det er stortset det, jeg ved om tegnsprog, men umiddelbart tænkte jeg, det kunne betyde klap dig selv på skulderen eller evt. giv dig selv skulderklap. Dette støttes i, at hun samtidig synger hey pige, giv nu dig selv lidt credit, hvorfra jeg fik ordet give. Det betyder jo stortset det samme. Men der mangler nærmest et klap, dog kunne det være "underforstået" eller inkluderet i, at tegnet for skulder allerede ér en klappen på skulderen.

Eller er jeg helt gal på den?

Alternativ etymologi til "på skideren"?

Jeg kom i min sproglige lyst til opslåen forbi den tyske Wiktionary, hvor jeg i min lyst til jiddisch klikkede mig ind på Wort der Woche, som er vermasseln. Som forventet kommer det fra jiddisch, tilmed gennem noget kryptolekt ("lukket sprog"), og i sidste ende gennem hebraisk og er beslægtet med masel tov. Definitionen lød:

etwas, was einen anderen betrifft, absichtlich oder absichtslos zum Scheitern bringen

Der var også en anden betydning "at lave noget (oftest en prøve, test el. lign.) mangelfuldt".

Min markering med fed er det, som jeg sku til at slå op, men pludselig gav det mening. Men da det næsten er et afføringsbandeord på dansk, var det måske lidt upassende i en ordbog (selvom den engelske oversættelse var fuck up), så jeg slog det op. Det er verbalsubstantiv af scheitern, som betyder "mislykkes, slå fejl". Måske er det alligevel ikke et afføringsbandeord.

Jeg måtte først tjekke, hvad der nu står i ordbogen - jeg havde tidligere idag lyst til at skrive om noget, der var aldeles ordbogsanerkendt - og det er præget af usikkerhed. Det grunder i, at det er et meget uformelt udtryk. Deres teori er, at det er dannet som en kortform af "skidehus" og ssl. har betegnet toilettet, jf. bygger og fritter (og så bare i bestemt). Måske ku man også sammenligne det med nederen og fråderen.

Hvis man kikker på brugen af Scheitern, altså verbalsubstantivet, brugtes det her i sætningen zum Scheitern bringen, oversat "få til at mislykkes". Man kan ikk sige, det er brugt i betydning "bringe på skideren" (som jeg er overbevist om, at man sammen med "være på skideren" siger - det er ikke relevant at se på verbet i udtrykket). Ifølge google-søgninger virker det til at være brugt, men det er svært at sige på pga. ordstilling og søgefunktionerne og jeg har ikke haft held med at finde et tysk korpus på nettet, men det virker ikke rigtig til at være brugt som noget, man kan være. På Google er resultatet for (med gåseøjne) "zum Scheitern" ca. 230.000 og for "zum Scheitern verurteilt", oversat "dømt til at mislykkes", ca. 8.120.000. Det passer ikke helt sammen, men det virker til at være et godt brugt udtryk. I betydningen passer det også meget fint med "på skideren", især hvis tænker over den økonomiske situation, der er anført i DDO som "mangle penge", der jo evt. kan betyde konkurs. Mht. præpositionerne virker det umiddelbart til, at "auf das Scheitern" er den mest brugte, men meget tyder på, at det er verbet eller andet, der er skyld i, om det er den ene eller anden præposition.

Det kunne da godt være ssl., at der listet et udtryk fra Tyskland op til Danmark. Men det ville være lidt nemmere at sige, hvis der var nogle årstal på brugen af "på skideren", eftersom lyd- og betydningsændringen må have haft sin tid til at kunne ske, mens en afledning af skide el. skider el. lign. nærmest ku ske spontant. Men alligevel en sjov tanke især om, hvordan fremmedsprog kan opfattes næsten både rigtigt og forkert.

Lidt fejl og sjov...

Når jeg nu husker at følge med i nyhederne, så opdager jeg da deres sproglige fejl (såfremt nyhederne er på dansk).

Klik på billedet for link. Artikel af Jacob Gyldenløve Aaen.

"Kan død"... Hvor kom den lige fra? Jeg tænker på hyperkorrektion ift. blødt d, der er stumt for nogle.

Den anden er måske ikke en fejl. Citeret fra Avisen.dk:

"Når finske børn scorer topplaceringer i læsetest end danske, er det blandt andet, fordi vi er bedre til at hygge."

Det minder mig om Ken Ramshøjs internetundersøgelse, som bl.a. indeholde en masse end. Er der en brug af dette ord, jeg ikke kender til?

Måske man sku prøve at lære finsk, nu hvor der ikke længere er undertekster på SVT's finske nyheder...

UPDATE: Undertekster var kun væk midlertidigt.

Hvad er en undersættelse?

Jeg så lige "Hit med Sangen", fordi jeg var hos Bedstemor igen (der var så meget mad tilovers, at vi måtte besøge hende, så det ku være i køleskabet). Der var en del, hvor deltagerne sku gætte sange udfra undersættelser af originalens titel. Hans startede med eea. direkte oversættelse af noget med "don't worry", men jeg hørte ikke det hele. Jeg prøvede tidligere at lave et indlæg om definitionerne, men det er igen bevist, at jeg har taget fejl. Undersættelser er ikke kun, når et fremmedsprog fortolkes, som var det dansk. DDO definere det også bare som noget "sjovt eller skævt" oversættelse.



Men denne sangs titel, Himlen runt hörnet, undersættes til ikke helvede, ikke firkantet (og så ku hende svenskeren, der deltog, sangen, så jeg kan ikke lige resten). Det har på ingen måde noget med undersættelse at gøre; det er jo bare ren og skær omformulering. Han prøvede desuden at gentage det på svensk. Det var ingen grund til overhovedet at oversætte; han havde sagt, det var en svensk sang. Hvor lang tid har det stået på?

Undersættelse er vist bleven et modeord...

Lilla = blårød?

Jeg så for noget tid siden eea. i fjernsynet, hvor en. purple var udtalt og oversat til blårød. Jeg havde forventet lilla. Det var selvfølgelig forståeligt nok, eftersom farveblandingen af blå og rød giver lilla/blårød.

Mens en. Wiktionary definerer purple som en mørk blanding af blå og rød, definerer DDO blårød som "rød farve med en blålig tone". Den lignende sammensætning blågrøn er lidt tvedefineret som "en kraftig farve mellem grøn og blå (nærmest grøn)" (kraftig farve?), men ellers er blågrå, blåhvid, blålilla, blåsort m.m. med "en blålig tone". Dog er blåviolet en mellemfarve som blågrøn. Personligt har jeg tidligere altid opfattet violet som synonymt med lilla, men blåviolet og blålilla er defineret forskelligt (det betyder vist ikke nødvendigvis, at man kan se forskel). Blå-gul og blå-hvid (ikke blåhvid!) tilhører en helt anden gruppe, hvor noget er begge farver jf. rød-hvid. Der findes sikkert flere undtagelser, men nu har jeg kun tager udgangspunkt i dem, der starter på blå.

Lilla defineres som "en farve mellem rød og blå som fx syrener; rødlig violet" og stammer fra italiensk lilla fra spansk lila, en. Wiktionary nævner også fransk lila. ODS nævner det hele og lidt mere og siger, det er lånt fra arabisk. DDO siger, der er en indoeuropæisk rod... Men det har i alle tilfælde noget at gøre med syrener!

Definitionsmæssigt havde oversættelsen måske bedre været lilla, men udseendesmæssigt er det sikkert nogenlunde det samme. Da jeg så ordet, kom jeg i tanke om et par andre farveord, som jeg altid har opfattet som synonyme. Der er så ingen synonymer opført under farverne i ordbogen, men alligevel... Udover lilla = blårød er der tyrkis = lyseblå og pink = lyserød. Men hvis man slår dem op, så er de jo defineret ud fra nogle andre "punkter", og man ku sikkert definere farverne ud fra lysbølgerne på en måde. Forskellen ka jo også være opstået, efter ordene er taget ind i sproget. Det virker umiddelbart til, at mange er har noget at gøre med blomster.

En anden detalje var, at farverne kun sjældent var opført som substantiv.

Lidt langsom...

Jeg er lidt ked af, at bloggen har været lidt inaktiv, men der har altså været eksam(e)ner (med 12-taller!), og nu er der somerferie, så der kommer nok til at ske noget. Desuden er jeg ikke den langsomste danske sprogblogger...

Jeg overvejer desuden at "blive synlig", så folk faktisk kan læse det her. Isf. for at være bange for kritik, vil konstruktiv kritik måske være en fordel.

Se i mellemtiden et andet indlæg. Har vi også sådan noget i Danmark?

LOL - nu som verb

Jeg åbnede for ikke så lang tid siden min MSN og fik denne besked.


Jeg tænkte længe over, hvornår og ovh. om LOL var bleven et verbum? Og var infinitiven så LOLLE? Og hvoffor alle de store bogstaver?

Jeg blir faktisk nødtil at sige, at jeg har set brugen som verb i præsensformen loller. Du kan selv søge efter et eksempel, men det er vist også et navn...


Men det interessante var det deforme forsøg på at fange de unge, mens man virker professionel. Når nu ordet stammer fra en forkortelse, som (engang!) staves med stort, så er det da ligemeget om det blir et verbum? - Jeg kan bare ikke komme i tanke om andre...

Den eneste grund til, at den nogengange staves med stort nu om dage, er nok pga. effekten af store bogstaver. Andre steder er der en skelnen, hvor LOL står for Lots Of Love.


De blir ikke bedre af, at det er bleven til LOL sammen (med ukendt kursiv på sammen). Faktisk LOL sammen om ng., og det er altså helt hen i vejret. Men sammen er undskyldeligt, da den kan flyttes ned til med. Den gør det jo bare reciprokt - tænk, hvis de havde gjort det med reciprok-s i stedet...

Også interessant brug af imperativ...

Samme ord, forskellig betydning - men lige ved siden af hinanden!

Jeg blev spurgt tidl. i dag, om jeg ville spille Bingo Banko, for det var da vist her omkring kl. 20. Jeg vidste ikke helt, men da hun sagde, at håndbold sendtes i stedet, kom jeg i tanke om, at

det var ogs' sidste gang sidste gang.

Første sidste gang er subjektsprædikat, mens andet sidste gang er adverbielt led. Betydninger er hhv. som ikke efterfølges af noget og som er nærmest foregående; senest i tid. Førstnævnte vil altid blive ved med at være sidste pga. det (som ikke er) efter den, sidstnævnte vil (måske) ikke blive ved med at være sidste pga. det efter den (der kommer vist en ny sæson)... Men jeg ku måske godt ha sagt det anderledes - sidste afsnit og i lørdag(s) (men sidste gang er nærmere et fast udtryk) - men det lød sjovt, og det må være argument nok.

Jeg kunne måske ha sætningskomprimeret den og så ha sagt:

sidste gang var sidste gang

eller måske i analogi med en lignende måde at lave sætninger på på Internettet:

sidste gang var sidst

Men nu er det vist ikke sikkert, at det gir samme - hvis nogen - mening. Men gad vide, hvor tit man har mulighed for at placere ens flerleddede størrelser vsa. hinanden? Og hvor ekstremt kan det gøres?

(og det er ret tilfældigt, at det handler om Bingo Banko 2 gange i træk)

Er i dag den 8. May?

Så er pladerne til Bingo Banko printet ud til i aften... men hvad er det lige, der står derpå?

Ikke maj, men may. Jeg får straks en amerikansk accent i hovedet, men jeg kan ikke regne ud, hvordan det dér ku ske. Det må være enormt pinligt, når nu så mange printer det ud! De har endda "husket" at skrive måneden med stort...

Og jeg har ingen anelse om, hvordan punktummet er endt der, det sku vist ha været ved 8-tallet.

Derudover vil jeg gerne undskyld lidt for, at det går lidt langsomt her på bloggen; selvom jeg ikke har nogen læsere endnu... Det kommer, det kommer! Jeg skal bare lige finde rytmen først, og der sker så meget for tiden, osv. osv. Men alligevel.

Efterskrivning: Og i løbet af programmet skrev de "Nannna" på skærmen. Jeg tvivler på, at hun virkelig hed det. Men det var måske også lidt svært at se. De havde også tidl. skrevet ty. haben som harben, altså i selve "Bingo Banko"-sangen.

Begreber indenfor fejloversættelser

Indenfor fejloversættelser findes der flere begreber, hvis navne ikke ligefrem er de mest latinske. Men de findes, og jeg vil nu prøve at definere dem mere præcist.

undersættelse - oversættelse fra andet sprog til dansk lydligt, dvs. hvad man tror, man hører, hvis det fremmede sprog var dansk - tværsproglige homofoner. Bruges også som synonym for (underholdende) fejloversættelser. Selve begrebet stammer muligvis fra de tyrkiske undersættelser, som dukkede op på YouTube og blev vist i Spam på DR1. Dannet i modsætning til oversættelse (over --> under ). Findes også som vb. - en. homophonic translation (sange) mis(-)heard lyrics, soramimi (sange, engelsk-->engelsk) mondegreen sv. turkhits de. Verhörer.

direct oversitting - menneskelig oversættelse vha. ord, som minder om de danske - altså "falske venner". Begrebet er selv sådan et af "direkte oversættelse". Ærligt talt har jeg vist ikke hørt det brugt udenfor min vennekreds... Hov.

dåsedansk - maskinoversat fra andet sprog til dansk. Fejl opstår her på flere måder. Kommer af, at en. can nogle gange blir til da. dåse og ikke kan.

danglish - af da(n) fra da. dansk + (n)glish fra en. english. Betegner ifølge dansk Wikipedia meget engelskpåvirket dansk. Ifølge sprogportal.dk dårligt engelsk. Sprogportal.dk bruger desuden englansk synonymt med da. Wikipedias danglish og bruger danlansk generalt om dårlige oversættelser fra engelsk til dansk.

Desuden er jeg ret sikker på, man brugte denglish i The Julekalender, og altså betegner danskpåvirket engelsk.

Jeg havde faktisk troet jeg kunne mange flere begreber, og dette indlæg generalt ville være bedre, men det endte med at være lidt begrænset.

Til at/til og

Jeg har ofte haft brug for at stoppe en chatsamtale, fordi jeg sku til at spise. Jeg har også ofte haft brug derfor, fordi jeg sku til at i bad. Til og i bad? Øh, hvad? Og og at udtales jo ofte ens, men det er ikke hele problemet. Jeg kan ikke rigtig få det til at gi mening.

til at

I eksemplet med til at spise ser det ud til at være fint, men i hele eksemplet jeg sku til at spise er noget galt. Et modalverbum tager et andet verbum i infinitiv uden at, og sku (skulle) er et modalverbum. Og hvis at'et fjernes, får det en helt anden betydning...

Til at i bad er jo helt hen i vejret så. I bad er på ingen måde et verbum, ej heller en ledsætning. I bad er entydigt en præpositionsforbindelse.

til og

Til og spise er nok også forkert. Og sidestiller; til og spise kan i jeg skal til og spise ikke sidestilles, for det blir jeg skal spise og jeg skal til... Førstnævnte er fin, men sidsnævnte er ikke så forståelig. Mht. jeg skal til og i bad kunne på samme måde fåes sidestilling mellem præpositionerne til og i. Men ikke mange ville sige jeg skal til bad...

Jeg vil ikke gå i dybden med, hvoffor til ikke ka fjernes. Man kan altså ikke fjerne den ene uanset hvilken - men begge! For jeg skal spise og jeg skal i bad kan sagtens siges. Til at/og fungerer synonymt med snart. Ikke ku også problemfrit indsættes. Og sikkert andre adverbielle led. Altså må til og/at være brugt som en form for adverbium i et fast udtryk.

Desuden foretrækker jeg til at, fordi og fører til utilsigtet paratakse. Jeg har også set andre bruge at.

Udtale i Disney Sjov sjov

Jeg så Disney Sjov her i fredags, som jeg altid gør. Phineas og Ferb byggede et observatorium, og jeg lagde mærke til, at det ikke var observatorie.

Selvfølgelig bruger de ikke uautoriserede former! Det er et børneprogram, og der er sandsynligvis en sprogpolitik, som sikrer det simple.

Det var min umiddelbare tanke. Desuden er observatorie heller på listen til at tilføjes -ie. Nå, men senere hørtes købe også udtalt med tydelig b-lyd, men senere... sagde Candice køwer. Hun udtalte det altså anderledes end Jeremy, og det bemærkede jeg. Måske ikke helt så meget sprogpolitik alligevel. Men jeg tror også, at den v-agtige form er ret meget udbredt (i det mindste i min familie/dialekt), så den er vel godtagelig. Ja, for jeg ville udtale det sårn... Og det ville bedstemor også!

Senere udtaltes laser (de dér stråler) helt ligesom laser (det dér tøj). Det var et af de første ord, som jeg nogensinde snakkede med andre om udtale. Det ku også siges som på engelsk eller som læser, sidstnævnte især fordi den oftest i teknologi (f.eks. cd'er, videospil, osv.) bruges til at læse diske.

Den mindst forventede var nok ordet hacke, som udtaltes præcis som hakke.

Og Candice sagde sikkert bare β...

Overvåger jeg andres sprogbrug for meget?

Kvickly og svampe

Jeg var i byen i dag og så et skilt:

SPÆNENDE UDVALG AF SVAMPE

Jeg ville gerne have taget et billede, men kunne ikke...

Højttt...

At både højtaler og højttaler anerkendte, lige opdaget. At sml. højttaler med højtryksrenser ellers planlagt.

en høj taler

et højt tryk

Dog: højtryksrenser af højtryk - altså ikke adverbium. Ikke at rense højtryk...

Andet: højttalende egentlig udtalt. Højttaler ikke.

Udvikling?: højttravende → højttravende → højtravende → højtragende. At rage højt op muligt. Højtragende muligt, troet.

Blokcitat som indrykning vundet.

ES: Blokcitat ikke indrykning...

Én pixel - flere pixels, pixel, pixler?

So ein Ding sås i går, og på et tidspunkt begyndte han at snakke om pixler, ikke pixel(s). Den form er ikke set siden min gode, gamle Win95, hvor det brugtes i skærmmenuen. Slår man det op, er pixler ikke ligefrem en mulighed, men det er enten med -s eller uden noget. Fandt også en diskussion om brugen af ordet i Firefox. Jeg synes selv, at alle 3 nævnte former er fine - hvoffor ikke? Men pixler kommer til at lyde lidt bøvet i megapixler.

Det er måske egentlig ikke nødvendigt at have en selvstændig pluralisform, da det vil være underligt at tale om én bestemt - sml. virus, der har 3 pluralisformer: virusser, virus, vira. Det blir dog oftest brugt som en slags mængdeform (utællelig), modsat at antal pixel faktisk er rimelig vigtigt. Men så er tallet nok anført.

Ingen pixel er for alene til ikke at... øhh... den test var ved at forvirre mig tilsidst. Man kan da ikke sige Færre folk har end jeg har? Færre folk end jeg?

En anden ting er x'et. På nogle sprog (bl.a. norsk) hedder det piksel, men sårn er ikke gjort på dansk. Det er jo også de nordmænd! Men jeg synes, det er unødvendigt at fordanske de der engelske computerbetegnelser specielt meget, men la dem forblive lidt internationale. Så kunne et helt dansklavet begreb dannes som erstatning, f.eks. sikkerhedskopiering isf. back up. Det lyder også sejere at sige højreklikskopiere end copypaste - ihf. mere forståeligt for den ikke specielt computerkloge. Men for at være helt ærlig ku jeg godt i en sen chatstund skrive komputter og siger det da engangimellem...

ES: Linjeskift vinder.

Min bedstemor!

I går var jeg på skindudstilling med min far og Bedstemor (med stort, for det kaldes hun) - som taler ret meget jysk. Det gør stortset alle i Fars familie, men Bedstemor kan kun begrænset skifte over i rigsdansk - derfor har jeg og min bror ikke lært det. Det er altså møj interessant at høre på hende!
Hun udtalte yderst som uderst, og ned som ner - sml. med svensk, hvor begge haves. Desuden bruge hun lo mærke til som datid af lægge mærke til (det har jeg ofte taget mig selv i). Det virker til at være sammenblandet med ligge, som i datid er lå og ifølge ODS på jysk lo, og har altså ikke noget at gøre med lade.
Desuden udtalte hun anden (pron.) med år-agtig vokal, som jeg så gentog for min lillebror, der ikke havde hørt, at vi sku' over på den anden side, men han hørte det ikke første gang, så jeg sagde det igen på alm. dansk.
På vejen hjem sås desuden en varevogn, hvor stod Gæsterne inviterer De. Jeg kan godt lide den ordstilling.

ES: Indryk virker stadig ikke... Og hvad sker lige for tekststørrelsen?

Metaindlæg 1 - Jamen hej?

Denne "blog" er nu - i al hemmelighed - oprettet, så jeg kan komme af med mine sproglige opdagelser, overvejelser, ideer og lyst til at skrive i passiv. Jeg ønsker ikke, at de, som kendes fra hverdagslivet, opdager mig, men hvem ved? Desuden vil det som udgangspunkt være sprogligt, ikke personligt.

Jeg håber at kunne blive del af den danske (eller mere?) sprogblogosfære og fortælle interessante emner. Jeg er pt. dog kun en gymnasiestuderende (gr./la. og tysk), men jeg kommer tit til at læse en masse især på Internettet, men også andetsted, hvis jeg kan komme til det.

Hvis noget med sproglig relevans kan puttes heri, må det være, at videoen, der fik mig til at beslutte mig, indeholdt en sjov accent...

Jeg vil nu se, om jeg kan få bloggen til at se godt ud, og hvilke indstillinger, der senere kan ændres... Som jeg alt for ofte har startet en chatsamtale:

Dette er en test.

Nå, men øh... vi skrives vel ved. Og sov sødt!

EFTERSKRIVNING: Tabulatorindryk virkede ikke. "Etiketter" var glemt...