Til at/til og

Jeg har ofte haft brug for at stoppe en chatsamtale, fordi jeg sku til at spise. Jeg har også ofte haft brug derfor, fordi jeg sku til at i bad. Til og i bad? Øh, hvad? Og og at udtales jo ofte ens, men det er ikke hele problemet. Jeg kan ikke rigtig få det til at gi mening.

til at

I eksemplet med til at spise ser det ud til at være fint, men i hele eksemplet jeg sku til at spise er noget galt. Et modalverbum tager et andet verbum i infinitiv uden at, og sku (skulle) er et modalverbum. Og hvis at'et fjernes, får det en helt anden betydning...

Til at i bad er jo helt hen i vejret så. I bad er på ingen måde et verbum, ej heller en ledsætning. I bad er entydigt en præpositionsforbindelse.

til og

Til og spise er nok også forkert. Og sidestiller; til og spise kan i jeg skal til og spise ikke sidestilles, for det blir jeg skal spise og jeg skal til... Førstnævnte er fin, men sidsnævnte er ikke så forståelig. Mht. jeg skal til og i bad kunne på samme måde fåes sidestilling mellem præpositionerne til og i. Men ikke mange ville sige jeg skal til bad...

Jeg vil ikke gå i dybden med, hvoffor til ikke ka fjernes. Man kan altså ikke fjerne den ene uanset hvilken - men begge! For jeg skal spise og jeg skal i bad kan sagtens siges. Til at/og fungerer synonymt med snart. Ikke ku også problemfrit indsættes. Og sikkert andre adverbielle led. Altså må til og/at være brugt som en form for adverbium i et fast udtryk.

Desuden foretrækker jeg til at, fordi og fører til utilsigtet paratakse. Jeg har også set andre bruge at.